En lille god historie:
I går i lektiecaféen på Sankt Knud Lavard Skolen havde jeg 4 elever i den sidste time af caféen. Der var 1 dreng fra 3. klasse og 2 piger og 1 dreng (ukrainer) fra 0. klasse. De var blevet færdige med deres lektier og vi sad og snakkede om alt muligt og drak saft og spiste kiks.
Talen kom ind på bedsteforældre. Om hvor gamle de var, hvor mange de havde og selvfølgelig var der jo også et par stykker der ikke var her længere. Det bragte snakken ind på døden! Der var forskellige meninger om, hvad der skete når man døde: Nogle håbede på, at man blev født igen, en enkelt mente, at det bare var som at slukke lyset eller falde i søvn. Og så var der jo også spørgsmålet om Himlen og Helvede! Den lille fyr fra Ukraine var sikker på, at opførte man sig godt kom man i Himlen og gjorde man ikke, havnede man “der nede” som han sagde og pegede ned på gulvet. I øvrigt en rigtig kvik lille fyr der staver fint – blot 6 år gammel! Men vi kom langt omkring og det er herligt at sidde og snakke med sådanne små fornuftige væsner.
Til sidst blev det dog lidt for morbidt for vores 3. klasses elev. Nu havde vi talt nok om noget, der godt kunne være lidt trist. Så nu ville han gerne tale om Påskeferien – så det gjorde vi alle sammen.
En rigtig hyggelig og givtig eftermiddag!!
Mvh Jørgen